Skal jeg tage min egen hjelm med?
Ungdomsskolen stilller matriel til rådighed, - også hjelme.

Kan jeg benytte min egen knallert?
Nej - du må kun køre på offentlig vej i undervisningsøjemed og sammen med en lærer fra ungdomsskolen, når du ikke har dit knallertbevis. For at være sikre på, at de knallerter der benyttes i undervisningen er sikkerhedsmæssige forsvarlige, bruger vi ungdomsskolens knallerter..

Hvornår får jeg mit knallertbevis?
Hvis du er fyldt 16 år på det tidspunkt hvor du har bestået undervisningen, vil du den sidste undervisningsgang modtage enten et midlertidigt knallertbevis som er gældende i to måneder, eller  - dit originale bevis hvis vi har nået at få det. 
Hvis ikke du er fyldt 16 år ved kurset afslutning, vil du modtage beviset med posten, dagen før du fylder 16 år.

Hvad hvis jeg ikke består?
Du skal ikke op til en egentlig prøve, men din underviser vil vurdere om du er sikker nok til at sende ud i trafikken. Hvis han mener at du bør være mere sikker i din kørsel, vil han sørge for at du få den yderligere undervisning.

Jeg skal på efterskole det år jeg fylder 16 år. Kan jeg tage knallertkortet på efterskolen?
Ja, hvis der ikke opkræves betaling af Nordfyns Kommune for din deltagelse.
Vær opmærksom på, at vi afvikler særlige hold i ferierne, f.eks. uge 42 og uge 8, samt uge 27,  for elever der ikke kan deltage på andre tidspunkter.

Jeg har allerede kørekort til traktor. Er det så nødvendigt at jeg tager knallertkort?
Nej! Dit traktorkørekort gælder også for knallert.
Hvornår får jeg besked på, om jeg er optaget på holdet?
Du vil en ca.uge før holdstart modtage et mødebrev med alle relevante oplysninger.

Hvad tid skal jeg møde, og hvor lang tid skal jeg være der?
I dit mødebrev står der, hvilket tidspunkt du skal møde den første undervisningsgang.  For at bestå skal du have modtaget 24 undervisningslektioner. Da holdene kan være "skruet" forskeligt sammen er det også forskelligt hvor længe hver undervisningsgang varer.

Hvad nu hvis jeg bliver syg?
Du må max. forsømme 1 undervisning eller 4 timer afhænig af, hvordan netop dit hold er planlagt. Hvis du allerede før holdstart ved, at du ikke kan deltage første gang, bør du af hensyn til dig selv og til holdet, udsætte din deltagelse til et senere hold., da den første undervining er særdeles vigtig.og du kan ikke forvente at kunne få særundervisning næste mødegang.
 
Hvor gammel skal jeg være for at gå til knallert?
Du skal være fyldt 15 år for at starte på et hold.

Hvad koster det at deltage i undervisningen?
Selve undervisningen er gratis, men det koster kr. 100 kr. at få knallertbeviset. Du kan benytte vores webbetaling ved tilmelding eller betale på første undervisningsdag.

Hvornår er der et hold med en ledig plads?
Vi opretter hold hele sæsonen. Eleverne optages i den rækkefølge som de fylder 16 år. Dvs. at de ældste optages først.
Vi bestræber os altid på, at du har nået at få sit knallertkort når du fylder 16 år, hvis vi har din tilmelding i god tid inden.
På knallert holdene kan du se at holdene har forskellig længde, alt efter hvor mange timer ad gangen det pågældene hold kører.
Har du et helt specielt ønske, f.eks. hvis du har fritidsarbejde på bestemte ugedage, er det en fordel hvis du kontakter kontoret.

Nordfyns Ungdomsskole, Nordmarksvej 2, 5471 Søndersø.   telf. 64 82 84 25  ungdomsskolen@nordfynskommune.dk
Uddybende information om knallertkørekort.
Har du spørgsmål vedr. din tilmelding på knallerthold, kontakt viceinspektør Peter Bay,
direkte telf. 64 82 88 30 eller mail: pba@nordfynskommune.dk