Designer eller sypige?
Har du en lille designer gemt i maven eller kunne du bare godt tænke dig at lære nogle nemme sy-teknikker ?
Tænk at komme i skole eller til fest i sejt tøj, som ingen andre har - og så oven i købet lavet af dig selv!
Mit syhold ”Moderne Design” giver dig mulighed for det hele. Vi arbejder med nemme mønstre, som vi nemt kan ændre, så du får lige den model, du drømmer om. Du får i alt 400 kr. til indkøb af stof, og holdet kommer på fælles indkøbsture til de bedste stofforretninger i Odense.
I løbet af året laver jeg et par lørdage med tema-syning. Det kan være syning af veste, tasker eller corsager. Desuden arrangerer jeg besøg på Odense Fagskole, som kan være rigtig interessant for de, der måske tænker på en uddannelse indenfor tekstil og mode.
Moderne Design
Fangede dette din interesse!
Ungdomsskolen tilbyder hold Moderne Design i Bogense, Søndersø og Otterup